Design kan… En branding og design podcast
Vi tror på at design kan være mere end bare smukt. Det kan få folk til at føle noget og det kan gøre en reel forskel. I podcasten udforsker vi alle aspekter ved det kæmpestore emne, som branding er. Vi dykker ned i idéer og projekter, taler med fagpersoner og virksomheder, og vi samler dem, som arbejder aktivt med design og branding hver dag, og som ikke mindst har stærke holdninger til emnet. Podcast host: Kristina May / CEO AM Copenhagen
Vi tror på at design kan være mere end bare smukt. Det kan få folk til at føle noget og det kan gøre en reel forskel. I podcasten udforsker vi alle aspekter ved det kæmpestore emne, som branding er. Vi dykker ned i idéer og projekter, taler med fagpersoner og virksomheder, og vi samler dem, som arbejder aktivt med design og branding hver dag, og som ikke mindst har stærke holdninger til emnet. Podcast host: Kristina May / CEO AM Copenhagen
Episodes

Monday Apr 14, 2025
Design Kan - Tæt på med Tobias Røder. Gæster: Gustav Rørbech & Robin Hvilsom
Monday Apr 14, 2025
Monday Apr 14, 2025
Velkommen til 4. afsnit af vores serie Tæt på. Vi udforsker essensen af det at være designer – det kreative, det menneskelige, følelserne, usikkerheden og alt det, der følger med. Værterne Kristina May og Tobias Røder deler deres personlige perspektiver på livet som designer, om tvivlens rolle i den kreative proces og glæden ved at skabe – samt de refleksioner og udfordringer, der præger faget.
I dag spørger vi: Hvordan træder man ind i den kreative branche, når man er nyuddannet?
Gustav Rørbech og Robin Hvilsom deler deres rejse fra Kreativ Kommunikation på DMJX til virkeligheden på arbejdsmarkedet hos De Radikale. Hvad betyder det at skulle bevise sit værd i en branche, hvor ansættelsesstop og freelanceopgaver ofte er realiteten? Hvordan finder man sin plads – og sin makker – i en verden præget af hård konkurrence og konstant udvikling?
Det bliver en samtale om ambitioner, samarbejde, venskaber og at bevæge sig fra en beskyttet studietid til en branche, der stiller nye krav til kreativitet og tilpasningsevne.
En samtale om kreativitet, konkurrence, og om hvorvidt vi alle sammen er ved at miste vores evne til at tænke originalt. Og så skal vi også høre, hvorfor Gustav lærte at tale baglæns og om frygten for brainrot.

Wednesday Mar 19, 2025
Design Kan være en musikalsk komposition
Wednesday Mar 19, 2025
Wednesday Mar 19, 2025
Velkommen til en særlig episode af Design Kan, hvor vi udforsker musikkens rolle som designredskab. Musik er ikke blot en kunstform – den er et værktøj til at forme stemninger, understøtte fortællinger og skabe identitet. Men hvordan designer man egentlig lyd? Hvad skal der til for at skabe den perfekte musikalske kulisse til en film, en tv-serie eller en kunstnerisk vision?
I denne episode har vi besøg af to markante skikkelser i den danske musikbranche: Halfdan E og Kasper "Kay" Larsen. Halfdan E er kendt for sine stemningsskabende kompositioner til film og tv-serier som Borgen og Bænken, hvor han elegant blander elektroniske og klassiske elementer. Kasper "Kay" Larsen har derimod et alsidigt repertoire inden for pop, rock og elektronisk musik og har arbejdet med både danske og internationale artister.
Hvordan musik bliver til – fra den selvvalgte musik, vi streamer eller køber, til de lydlandskaber, der former vores oplevelse af film og serier? Hvordan skaber en komponist en følelsesmæssig ramme om en fortælling? Hvad er hemmeligheden bag en stærk musikalsk identitet? Og hvordan balancerer man kunstnerisk frihed med kommercielle krav? Vært og interviewer: Kristina May.

Tuesday Feb 25, 2025
Design Kan – Tæt på med Tobias Røder. Gæst: Bo Linnemann
Tuesday Feb 25, 2025
Tuesday Feb 25, 2025
Velkommen til 3. afsnit af vores serie Design Kan "Tæt på"
Vi udforsker essensen af det at være designer – det kreative, det menneskelige, følelserne, usikkerheden og alt det, der følger med. Værterne Kristina May og Tobias Røder deler deres personlige perspektiver på livet som designer, om tvivlens rolle i den kreative proces og glæden ved at skabe – samt de refleksioner og udfordringer, der præger faget.
I denne episode af “Design Kan – Tæt På” taler vi om designbranchens fællesskaber – eller mangel på samme. Sammen med Bo Linnemann, grundlægger af Kontrapunkt, diskuterer vi, hvordan designere navigerer i en branche, der både er blevet mere professionel og fragmenteret.
Hvordan skaber vi stærkere bånd mellem etablerede designere og den næste generation? Hvilken rolle spiller usikkerhed i den kreative proces? Og hvordan balancerer vi tradition og nytænkning i en branche, hvor designere ofte kan stå alene?
#DesignKan #Designpodcast #Designkan_podcast #TætPå #DanskDesign #BoLinnemann #Kontrapunkt #KreativProces #DesignFællesskab #DesignIdentitet #DesignTvivl #Kreativitet #DesignBranchen #Nytænkning #TraditionOgInnovation #PodcastOmDesign #Skaberkraft

Tuesday Feb 11, 2025
Design Kan – Portræt: Jacob Jensen A/S Gæst: Thomas Bennedsen
Tuesday Feb 11, 2025
Tuesday Feb 11, 2025
Design Kan - Portræt: Jacob Jensen A/S
Gæst: Thomas Bennedsen
Vi tager fat på design-arven fra Jacob Jensen og undersøger, hvordan brand'et holder sig relevant og i stadig udvikling. Hvordan balancerer man tradition og innovation, som er afgørende for at engagere både loyale og nye målgrupper? "Our legacy is not our destination," siger dagens gæst, Thomas Bennedsen, direktør for Jacob Jensen A/S. Hør om Thomas tanker om brugercentreret design og den rejse, man hos Jacob Jensen altid ønsker at orkestrere for brugerne. Og så kan du blive klogere på de grundlæggende designprincipper “Distance,” “Closeness,” og “Touch,” som nye designere hos Jacob Jensen stadig arbejder ud fra. Thomas deler desuden sin personlige rejse fra ung designer, fascineret af Jacobs arbejde, til i dag at stå i spidsen for brandet og have ansvaret for at deft forblive spændende og relevant.
Vi diskuterer, hvordan Jacob Jensens filosofi fortsat kan drive brandet fremad, og Thomas deler indsigt i den holistiske tilgang, samarbejdet med Raymond Loewy og ambitionerne om at udvide Jacob Jensens globale rækkevidde. En samtale om at føre en stærk dansk designarv ind i fremtiden. Vores vært er som altid Kristina May
#designkan #designcan #designpodcast #jacobjensen #jacobjensendesign #thomasbennedsen #distance #closeness #touch #danskdesign #legacybrand

Wednesday Feb 05, 2025
Design Kan - Tæt på med Tobias Røder. Gæst: Jens Kajus
Wednesday Feb 05, 2025
Wednesday Feb 05, 2025
Velkommen til 2. afsnit af vores nye episoderække "Tæt på". Vi udforsker essensen af det at være designer – det kreative, det menneskelige, følelserne, usikkerheden og alt det, der følger med. Værterne Kristina May og Tobias Røder deler deres personlige perspektiver på livet som designer, om tvivlens rolle i den kreative proces og glæden ved at skabe og de refleksioner og udfordringer, der præger faget.
Med os i studiet i dag har vi Jens Kajus – en modig og kompromisløs designer, der har turdet satse alt for at følge sine drømme. Fra en succesfuld karriere hos E-Types til at kaste sig ud i møbeldesign med firmaet Million, oplevede han både triumfer og nederlag, men mistede aldrig troen på sin egen skabertrang. Jens deler sin rejse gennem risikovillighed, store beslutninger og nødvendigheden af at rejse sig igen, når alt synes tabt. En inspirerende fortælling om at have modet til at tage chancer – og styrken til at starte forfra. I dag driver Jens virksomheden Jens Kajus Studio
"Tæt på" er en serie udviklet med Tobias Røder med visionen om at vise en mere ærlig side af designverdenen. Her er der plads til at dykke ned i det komplekse ved kreativt arbejde og finde styrke i både passionen og tvivlen. “Design Kan - Tæt på” tager dig med bag glossy-facaden, hvor mennesket og den kreative proces er i fokus. Et autentisk og dybdegående indblik i designverdenen og i de mennesker, der driver den frem.
#designkan #designcan #designpodcast #tætpå #studiotobiasroeder #kreativeproces #designer #usikkerhed #detkreative #jenskajusstudio #million #e-types #tagechancer

Wednesday Jan 29, 2025
Design Kan & Cultivate Today – Kunstens og kulturens kraft i klimakrisen
Wednesday Jan 29, 2025
Wednesday Jan 29, 2025
Design Kan & Cultivate Today
Kunstens og kulturens kraft i klimakrisen
Hvordan kan kunst, design og kultur påvirke vores beslutninger og handlinger i forhold til klimaet? Vi undersøger, hvordan kulturen kan være en drivkraft for forandring og ændre adfærd gennem konkrete eksempler.
Kristina May og Mads Kjøller Damkjær (stifter af kulturinstitutionen Cultivate Today) er aftenens værter i denne anden af to episoder omhandlende kunst og klima. Vores gæster i panelet er Isabella Hindkjær, chef for P3 på Danmarks Radio, der deler sine erfaringer med at formidle komplekse emner som klima til et bredt publikum. Isabella fremhæver blandt andet mediernes afgørende rolle i at forme offentlig mening og adfærd, med eksempler som DR's dækning af klimaspørgsmål. Med i panelet har vi også Katja Iversen, CEO for UN Life, der er stærkt engageret i at bruge kulturens kraft til at fremme social forandring. Katja fremhæver, hvordan populærkulturen former vores holdninger, normer og adfærd, og hvordan UN Live samarbejder med internationale kunstnere om at give naturen en stemme – bogstaveligt talt. Naturen selv er nemlig blevet registreret som kunstner, så når musik indeholder naturlyde, tilfalder en del af royalties direkte bevaringsprojekter. Dette innovative greb illustrerer, hvordan kreativitet kan omsættes til konkret handling i klimakampen.
Denne podcasten er optaget med et “live” publikum i Charlie Tangos skønne lokaler på Østerbro og støtte af Statens Kunstfond.
#KunstOgKlima #Bæredygtighed #Kreativitet #DesignForChange #CultivateToday #isabellahindkjær #katjaiversen #designkan #designpodcast #amcopenhagen “designkanpodcast #kunstenskraft

Tuesday Jan 21, 2025
Design Kan bringe naturen tæt på
Tuesday Jan 21, 2025
Tuesday Jan 21, 2025
Design kan bringe naturen tæt på mennesker
I dette inspirerende afsnit af 'Design Kan' dykker vi ned i, hvordan design kan bringe naturen tættere på mennesket. Vi møder landskabsarkitekt og grundlægger af Opland, Peter Juhl, og hans samarbejdspartner Jakob Kristensen fra Grøn Vækst, der begge arbejder for at skabe bæredygtige og biodiverse landskaber.
Opland er kendt for at tænke naturen ind som en aktiv medspiller i byens rum, hvor hver plante, sti og vandløb har en funktion, der fremmer både økologi og trivsel. Deres projekter strækker sig fra store urbane områder som Ørestad Nord til intime, lokale samfundsorienterede løsninger.
Med fokus på at balancere naturens egne rytmer med menneskelige behov, udfordrer Opland den traditionelle tilgang til landskabsarkitektur. Gennem en kombination af videnskabelig indsigt, kreativitet og praktisk samarbejde viser de, hvordan design kan gøre en reel forskel i vores hverdag – og hvordan fremtidens byrum kan blive meningsfulde forbindelser mellem mennesker og natur.
Glæd dig til et afsnit, hvor visioner, konkrete løsninger og et dybt engagement i naturens betydning for os alle bliver sat i fokus. Vært og interviewer Kristina May
#designkan #designcan #amcopenhagen #designpodcast #AMpodcast #AMCopenhagen #opland #landskabsarkitekter #landskabsarkitektur #grønvækst #biodiversitet #bringenaturentætpå

Wednesday Jan 15, 2025
Design Kan være rummelighed
Wednesday Jan 15, 2025
Wednesday Jan 15, 2025
Design Kan være rummelighed
I denne episode af Design Kan dykker vi ned i temaet “rummelighed” og besøger NORR11’s showroom på Østergade 17 i København, som kunstner Simon Ganshorn har forvandlet til et levende værksted. Vi udforsker det unikke samarbejde mellem Ganshorn og NORR11, som opstod ud af et tilfældigt møde imellem NORR11’s Chief Commercial Officer og Co-CEO, Iben Wistrup Schwaner, og en fælles nysgerrighed på rummelighedens betydning for mennesker.
Lyt med, når vi ser nærmere på, hvordan kunst og design spiller sammen i dette projekt, der kulminerer i en fernisering 16. januar 2025. Her kan alle opleve værkerne i deres færdige form og få et indblik i, hvordan et showroom kan blive et sted for både skabelse og refleksion. “Design kan være rummelighed” er blevet til i samarbejde med NORR11.
Vært og interviewer er Kristina May
#designkan #designcan #amcopenhagen #designpodcast #AMpodcast #AMCopenhagen #NORR11 #simonganshorn #kreativeproces #kunstogdesign #usikkerhed #rummelighed

Tuesday Jan 07, 2025
Design Kan & Cultivate Today – Klimakrisen og den indre skaberkraft
Tuesday Jan 07, 2025
Tuesday Jan 07, 2025
Design Kan & Cultivate Today
“Klimakrisen og den indre skaberkraft”
Kristina May og Mads Kjøller Damkjær (stifter af kulturinstitutionen Cultivate Today) er aftenens værter i denne første af to episoder omhandlende kunst og klima. Sammen med vores gæster Anders Morgenthaler og Amanda Betz udforskes, om klimakrisen gør noget ved den indre skaberkraft. Podcasten er optaget med et “live” publikum i Charlie Tangos skønne lokaler på Østerbro og støtte af Statens Kunstfond.
Hvordan påvirker klimaforandringer kunstneres og designeres kreative processer, materialevalg, og bæredygtige beslutninger? Er der en konflikt mellem kreativitet og bæredygtighed? Anders Morgenthaler udforsker de miljømæssige udfordringer ved produktion af merchandise og jagten på bæredygtige løsninger, mens Amanda Betz fokuserer på materialernes miljøpåvirkning og bæredygtighed i papirindustrien. Sammen diskuterer panelet, hvordan designere og kunstnere kan skabe meningsfulde og bæredygtige løsninger.

Thursday Dec 19, 2024
Design Kan - Tæt på
Thursday Dec 19, 2024
Thursday Dec 19, 2024
Dette afsnit markerer starten på vores nye specialserie, Tæt på, hvor vi udforsker essensen af det at være designer – det kreative, det menneskelige, følelserne, usikkerheden og alt det, der følger med. I denne første episode deler værterne Kristina May og Tobias Røder deres personlige perspektiver på livet som designer. Kristina og Tobias taler om tvivlens rolle i den kreative proces, glæden ved at skabe og de refleksioner og udfordringer, der præger faget.
Tæt på er en serie udviklet med Tobias Røder med visionen om at vise en mere ærlig side af designverdenen. Her er der plads til at dykke ned i det komplekse ved kreativt arbejde og finde styrke i både passionen og tvivlen. “Design Kan - Tæt på” tager dig med bag glossy-facaden, hvor mennesket og den kreative proces er i fokus. Et autentisk og dybdegående indblik i designverdenen og i de mennesker, der driver den frem.
#designkan #designcan #designpodcast #tætpå #studiotobiasroeder #kreativeproces #designer #usikkerhed #detkreative



