Design kan… En branding og design podcast
Vi tror på at design kan være mere end bare smukt. Det kan få folk til at føle noget og det kan gøre en reel forskel. I podcasten udforsker vi alle aspekter ved det kæmpestore emne, som branding er. Vi dykker ned i idéer og projekter, taler med fagpersoner og virksomheder, og vi samler dem, som arbejder aktivt med design og branding hver dag, og som ikke mindst har stærke holdninger til emnet. Podcast host: Kristina May / CEO AM Copenhagen
Vi tror på at design kan være mere end bare smukt. Det kan få folk til at føle noget og det kan gøre en reel forskel. I podcasten udforsker vi alle aspekter ved det kæmpestore emne, som branding er. Vi dykker ned i idéer og projekter, taler med fagpersoner og virksomheder, og vi samler dem, som arbejder aktivt med design og branding hver dag, og som ikke mindst har stærke holdninger til emnet. Podcast host: Kristina May / CEO AM Copenhagen
Episodes

Wednesday Apr 05, 2023
Design Kan - Være værdigt
Wednesday Apr 05, 2023
Wednesday Apr 05, 2023
Kan man designe en rollator til at passe ind med resten af møblerne i hjemmet? Og hvordan er briller gået fra at være et hjælpemiddel til svagtseende til at være et stilelement i vores beklædning?
Det er nogle af de spørgsmål, vi beskæftiger os med i episoden, Design Kan være værdigt, hvor gæsterne er møbelsnedker og designer, Anker Bak og Jakob Bendix, industriel designer med erfaring indenfor design i medicinalbranchen.
Begge vores gæster er optaget af, hvordan man kan arbejde med værdighed som en del af både processen og slutresultatet, når det kommer til design.
Og så kommer de med sjove eksempler på, hvordan man med historiefortælling kan ændre vores opfattelse af hvilken værdi eller form, vi tillægger et produkt.
Referencer:
Anker Bak, møbeldesigner og møbelsnedker
Jakob Bendix, Industriel Designer

Wednesday Mar 22, 2023
Design Kan - Lyse
Wednesday Mar 22, 2023
Wednesday Mar 22, 2023
Køligt lys skinner dig i møde, når du træder ind i lejligheden i Rom, mens gyldent lys møder dig i fjeldstuen i Norge. Design af lys er også design til stemninger, kulturer og situationer.
I dette afsnit, Design Kan lyse, taler Kristina May med Øivind Slaatto og Kasper Hammer om at arbejde med lysdesign.
Hvordan formgiver man lys, så det er empatisk og får os til at føle velvære? Hvorfor kan lys gøre os irritable? Hvordan arbejder man aktivt med kontrasterne mellem lys og mørke? Og hvordan bruger man Poul Henningsen som inspiration til at designe lamper, der både skærmer og giver maksimal mængde lys? Det er nogle af de mange dimensioner i arbejdet med lys, som de tre kommer omkring i deres samtale.
Referencer:
Øivind Slaatto, Designer og stifter af Slaatto Design
Kasper Hammer, Designproducer og stifter af Studio Kasper Hammer og besyrelsesmedlem hos Copenhagen Light Festival.

Wednesday Mar 01, 2023
Design Kan - Skabes af maskiner
Wednesday Mar 01, 2023
Wednesday Mar 01, 2023
AI er hovedtemaet for denne episode af Design Kan. Her forklarer AI selv, hvad episoden handler om:
“I denne episode af Design Kan udforsker vi potentialet for generativ AI i kreative felter. Vi fokuserer specifikt på mulighederne for at bruge billed- og tekst i vores daglige arbejde og diskuterer, hvordan denne teknologi kan hjælpe og forbedre arbejdet for kreative, men også hjælpe med at få idéer ud af hjernen. Vær med, når vi dykker ned i de spændende måder, hvorpå generativ AI kan transformere den kreative proces. Lyt med nu til denne stimulerende samtale.” Genereret af ChatGPT..
Tak til Lars Bastholm og Peter Stenbæk for at medvirke i afsnittet og dele ud af deres store viden på området. Lars Bastholm er Co-founder og direktør i The Platypus Factory
og Peter Stenbæk driver sin egen konsulentforretning. Desuden laver de en masse fede projekter sammen, som du kan høre om i afsnittet.

Wednesday Feb 08, 2023
Design Kan - Forme kroppen
Wednesday Feb 08, 2023
Wednesday Feb 08, 2023
Hvad vil det sige at designe sin egen krop, hvordan er det at være den, der designer den, og hvor går grænsen?
Det taler Kristina May med Marie Louise von Sperling, Plastikkirurg på Roskilde Privathospital og Sarah Crone, Partner og CEO i Cosmo Laser, om.
Skønhedsbrancen med plastikkirurgi og behandlinger er i stor vækst og forandring. Ordet plastik stammer fra den latinske betegnelse, plasticus; på dansk oversat til at forme. Og i dag findes der mange former for skønhedsidealer. Idealer som alle kommer fra forskellige subkulturer i samfundet.

Friday Jan 06, 2023
Design Kan - Portræt, Bo Linnemann
Friday Jan 06, 2023
Friday Jan 06, 2023
Jeg er ikke et orakel, lyder det fra en, der gennem knap fyrre år har givet form til brands som Ørsted, LEGO®, Noma og Folketinget. Bo Linnemann, stifter af designbureauet Kontrapunkt med kontorer i København og Tokyo, har om nogen også formet den danske designbranche. Hans tilgang og personlighed har inspireret generationer af designere herunder podcast-vært og stifter af AM, Kristina May.
I dette afsnit af Design Kan taler Kristina May med Bo Linnemann om hans opvækst, om kærligheden til bogstaver, om terapi og om den rolle og det ansvar designere kan have i fremtiden.

Thursday Dec 15, 2022
Design Kan Specialafsnit 11: Sustainable business
Thursday Dec 15, 2022
Thursday Dec 15, 2022
I dette afsnit har Kristina May og Mads Kjøller Damkjær besøg af Toke Falk Sabroe, Partner i Twin Transition. Ud fra sine +20 års erfaring i at bygge og lede bæredygtige projekter og virksomheder fortæller Toke om sine seneste projekter, deriblandt den cirkulære virksomhed Kabadiwalla Connect fra Chennai, Indien, som optimerer og opretter systemer for mere bæredygtig affaldssortering i byer.
Toke er særligt optaget af cirkulær bæredygtighed og digital transformation, som også er det primære fokus hos Twin Transition.

Friday Dec 02, 2022
Design Kan, Case Study – Broste Copenhagen + AM Copenhagen
Friday Dec 02, 2022
Friday Dec 02, 2022
I dette afsnit gennemgår vi design- og brandingprocessens fire faser, LEARN, PLAY, MAKE og MOVE som var fundamentet for det store re-branding projekt af Broste Copenhagen. Med som gæst er Kristina Dam, der er Design & Brand Director, Gry Winther Nørholm, Brand & Marketing Manager samt Simon Nellemann, Designchef hos AM Copenhagen.

Friday Nov 18, 2022
Design Kan, live-podcast: ‘En Ny Værdighed’ med Anker Bak
Friday Nov 18, 2022
Friday Nov 18, 2022
Sponsoreret: I dette afsnit fortæller møbeldesigner og møbelsnedker Anker Bak om sin personlige motivation for at designe værdige hjælpemidler og udstillingen ‘En Ny Værdighed’ på Designmuseum Danmark. Museet danner scenen til den første Design Kan live-podcast, hvor Kristina May taler med Anker Bak og Pernille Stockmarr, der er museumsinspektør på Designmuseum Danmark. De taler blandt andet om, hvordan design af hjælpemidler har en betydning, der er større end den rent æstetiske og funktionelle udformning.
Du kan desuden se afsnittet på www.designkan.dk

Tuesday Nov 15, 2022
Design Kan Specialafsnit 10: Nordic B Corp
Tuesday Nov 15, 2022
Tuesday Nov 15, 2022
Verden kalder på virksomheder, der giver mere, end de tager. Men hvordan designer man en ægte bæredygtig virksomhed? I denne episode har Kristina May Pries og Mads Kjøller Damkjær besøg af Nille Skalts, stifter og leder af bevægelsen Nordic B Corp. De taler om, hvordan vi kan skabe fundamental systemisk forandring og hvordan virksomheder kan bruge en B Corp-certificering til at skabe og bevare en bæredygtig forretningsmodel.

Friday Oct 14, 2022
Design Kan - Portræt af Anders Morgenthaler
Friday Oct 14, 2022
Friday Oct 14, 2022
‘Klimaaktivist, tegner og filminstruktør.’ Anders Morgenthaler er en mand med mange hatte.
Han er uddannet fra Designskolen i Kolding og efterfølgende på Filmskolen i København. Du kender ham sikkert bedst fra den satiriske tegneserie Wulffmorgenthaler, som han laver sammen med Mikael Wulff. Men Anders’ talent er ikke kun begrænset til tegneserier og film. Faktisk er han aktiv og kreativ, på flere måder end de fleste er klar over. Det kommer selvfølgelig an på hvilken sektion af avisen man læser.



