Design kan… En branding og design podcast

Design kan skabe stærke billeder

December 21, 2018

Afsnit 02 handler om fotografiets rolle i branding og identitetsudvikling. Vi har inviteret Søren Solkær og Stine Heilmann, to af Danmarks dygtigste reklame- og kunstfotografer, i studiet til en snak om, hvad der kendetegner en god billedestil og hvordan den eksekveres rigtigt. Vi snakker om hvad der driver dem i deres arbejde, om grænserne mellem kunst og reklame, og om hvordan branchen har ændret sig gennem de sidste 25 år.

Søren Solkær er kendt i hele verden for sine smukke og ikoniske portrætfotografier, og arbejder både som reklamefotograf og kunstner. Stine Heilmann er berømt for sit reklamefotografi, og har i løbet af sin internationale karriere foretaget flere store skift. I dag skildrer hun blandt andet verden på godt og ondt gennem virksomhedernes CSR-initiativer.